Nyheder og presse > Nyheder
Dansk Svejse Teknik A/S klar til fortsat vækst:
Welcon A/S i Give har købt selskabet Dansk Svejse Teknik A/S, Esbjerg, hvis aktiviteter ligger i naturlig forlængelse af Welcon A/S´s aktivitetsområde.
Dansk Svejse Teknik A/S har på få år formået at slå sit navn fast som leverandør af rørsystemer, stålkonstruktioner og andre kvalitetssvejsearbejder til specielt offshore industrien. For at videreføre denne positive udvikling og tilvejebringe det fornødne kapitalgrundlag for selskabets fortsatte ekspansion er Dansk Svejse Teknik A/S solgt til Welcon A/S, der samtidig tilfører selskabet ny kapital.
Administrerende Direktør Max Storgaard og Teknisk Direktør Jens Vejvad fortsætter som virksomhedens daglige ledere.
Kunder og samarbejdspartnere vil fremover kunne drage fordel af dels den øgede kapacitet, dels af selskabernes betydelige samlede ekspertise indenfor svejsearbejder af enhver karakter. Welcon A/S og Dansk Svejse Teknik A/S råder tilsammen over 22.000 m2 moderne produktionsfaciliteter.
For yderligere spørgsmål henvises til vore websites, www.welcon.dk og www.dst-as.com.